Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerKom i gang med Teacherspace
Grupper: Sådan opretter du en gruppe, tilføjer medlemmer og administrerer grupper
Grupper: Sådan opretter du en gruppe, tilføjer medlemmer og administrerer grupper

Grupper i Teacherspace gør det let at styre, hvem du deler indhold med. Lær at oprette, invitere medlemmer og administrere grupper nemt.

Jesper Bergmann avatar
Skrevet af Jesper Bergmann
Opdateret for over en måned siden

Trin-for-trin guide til hvordan du arbejder med grupper

Grupper i Teacherspace hjælper dig med nemt at administrere, hvem du deler indhold med - uanset om det er et lille team, en hel klasse eller en gruppe kolleger.

I denne vejledning vil vi gennemgå, hvordan du opretter en gruppe, inviterer folk til at deltage og administrerer gruppen bagefter.

Tip

Aftal hvem af jer der opretter gruppen og tilføjer medlemmerne.
Det er kun den der opretter gruppen, der kan tilføje medlemmer.

1. Gå til Grupper

  • Når du er logget ind, skal du finde fanen Grupper i venstre side hovedmenuen. Det er herfra du kan oprette og administrere dine grupper og se de grupper du er medlem af.

2. Opret en ny gruppe

  • På gruppesiden skal du finde og klikke på knappen Opret Gruppe. Dette åbner en formular, hvor du kan opsætte din gruppe.

  • Giv din gruppe et unikt navn, der klart beskriver formålet og gruppen (f.eks. “Matematiklærere” eller “5. Klasse”). Det er kun den der opretter gruppen, der kan vælge og ændre i navnet.

  • Tilføj en beskrivelse af gruppen - det kan eksempelvis være formålet med delingen eller forventninger til hvor ofte I deler.

  • Efter at have indtastet navnet, skal du klikke på den grønne knap Tilføj medlemmer.

3. Inviter medlemmer til din gruppe

  • Når din gruppe er oprettet, er det tid til at invitere folk. På gruppesiden skal du finde muligheden Tilføj medlemmer.

  • Skriv navne eller e-mailadresserne på de personer, du vil tilføje til gruppen. Når du ser navnet på en du vil tilføje klikker du på deres navn og så bliver de tilføjet.

4. Administrer gruppemedlemmer

  • Når folk har sluttet sig til gruppen, kan du altid administrere medlemmerne ved at gå til gruppens indstillinger.

  • For at tilføje nye medlemmer, skal du klikke på Inviter Medlemmer igen og følge samme trin.

  • For at fjerne medlemmer, skal du finde medlemmet på gruppens liste og klikke på det grå X og derefter bekræfte, at du ønsker at fjerne personen.

5. Ændre gruppens navn og beskrivelse

  • Hvis du på et tidspunkt vil ændre gruppens navn og beskrivelse, skal du gå til Grupper i venstre side.

  • For den gruppe du vil ændre skal du trykke på de de tre prikker og derefter tryk på Rediger

  • Skriv det nye navn og lav eventuelt ændringer i beskrivelsen.

  • Ønsker du at slette gruppen kan du også gøre det her. Vær opmærksom på, at dette ikke sletter videoerne som fortsat hører til dem der har optaget dem, men det sletter delingerne i gruppen.

Se en gennemang på video her

Besvarede dette dit spørgsmål?