Spring videre til hovedindholdet
Alle samlingerTeacherspace Voice
Teacherspace Voice FAQ
Teacherspace Voice FAQ
Jesper Bergmann avatar
Skrevet af Jesper Bergmann
Opdateret for over 3 uger siden

1. Hvad er Teacherspace Voice?

Teacherspace Voice er et værktøj, der bruger AI til at hjælpe lærere med at reflektere over og forbedre deres undervisning. Ved at analysere lydoptagelser giver Techerspace Voice feedback på hvad læreren gør godt. Teacherspace Voice leverer også forslag til lærerens næste lektion og gode måder at tjekke for elevernes forståelse, så læreren også kan spare tid i deres planlægning.

2. Hvem kan få adgang til Teacherspace Voice?

Vi lancerer Teacherspace Voice som en lukket beta, hvor vi først tilbyder adgang til vores eksisterende kunder og samarbejdspartnere. Hvis du eller din skole er interesseret i at få adgang til Teacherspace Voice, kan du skrive til Teacherspace-medstifter Jesper Bergmann på [email protected].

3. Hvordan fungerer Teacherspace Voice?

Teacherspace Voice behandler optagelser i tre trin:

  1. Det renser lyden for at fjerne baggrundsstøj og forbedre kvaliteten,

  2. Det transskriberer de talte ord til tekst ved hjælp af sikker talegenkendelse

  3. Det genererer specifik, og styrkebaseret feedback og forslag til den efterfølgende lektion

4. Hvilken slags feedback giver Teacherspace Voice?

Feedback inkluderer tre specifikke undervisningsstyrker (med tidsmarkeringer i optagelsen) samt skræddersyede refleksionsspørgsmål og forslag til næste lektion. Styrkerne er baseret på TEACH som er udviklet af Verdensbanken.

Spørgsmål og forslag til næste lektion er udarbejdet i samarbejde med lærere for at spare lærere tid og give dem gode og konkrete råd til planlægning af af deres næste lektioner.

5. Hvem kan se den feedback, Teacherspace Voice genererer?

Kun den person, der har optaget lektionen, kan se den AI-genererede feedback fra Teacherspace Voice. Deling er helt valgfri og styres af den der har optaget.

Hvis du deler feedback med en mentor eller kollega, kan du til enhver tid administrere eller tilbagekalde deres adgang. For flere detaljer, se hvordan du deler videoer.

6. Hvordan kan brugere interagere med feedback gennem Teacherspace Chat?

Teacherspace Chat er en sikker og skolespecifik chatbot, og er indbygget i Teacherspace Voice. I Teacherspace Chat kan du stille spørgsmål til den feedback, du modtager. For eksempel kan du spørge, hvorfor en bestemt styrke blev fremhævet, eller arbejde videre med forslagene til næste lektion. Det er designet til at gøre feedback mere forståelig og anvendelig i din undervisning.

7. Hvordan understøtter Teacherspace Voice samarbejde mellem lærere og mentorer?

Teacherspace Voice gør samarbejde lettere ved at levere detaljeret, tidskodet feedback, der kan deles med mentorer eller kollegaer. Mentorer kan fokusere på at udvide og supplere feedbacken i stedet for at starte fra bunden, hvilket giver dybere og mere meningsfulde samtaler, der sparer tid og styrker lærerens udvikling.

8. Hvad hvis feedbacken er forkert, eller jeg ikke finder den nyttig?

Teacherspace Voice er i beta, så der kan forekomme unøjagtigheder. Al feedback er tydeligt markeret som AI-genereret, og vi opfordrer brugere til at anvende deres professionelle vurdering. Tænk på feedbacken som et udgangspunkt eller en supplerende vinkel, ikke en endegyldig sandhed. Du kan desuden også let slette kommentarer på din video som er genereret af Teacherspace Voice.

9. Er Teacherspace Voice sikker og GDPR-kompatibel?

Ja. Teacherspace Voice følger strenge GDPR-retningslinjer for at sikre, at dine optagelser og feedback behandles og opbevares sikkert.

10. Hvilket framework bruger Teacherspace Voice til feedback at levere feedback

Teacherspace Voice bruger TEACH-frameworket, som vi selv har særdeles gode erfaringer med. TEACH er en open-source, forskningsbaseret metode til at observere og forbedre undervisningspraksis. I fremtiden forventer vi, at det også vil være muligt for lærere at angive præferencer for, hvordan de foretrækker at modtage feedback.

11. Hvordan kan Teacherspace Voice spare tid for lærere og mentorer?

Teacherspace Voice automatiserer den indledende observations- og feedbackproces og giver klare indsigter, som lærere straks kan handle på. Mentorer sparer tid ved at kunne fokusere på at videreudvikle feedbacken i stedet for at gennemgå hele lektioner manuelt.

Som eksempel har det typisk taget en mentor 45-60 minutter at se og give detaljeret feedback på 15 minutters undervisning.

12. Hvad sker der med mine data, når jeg bruger Teacherspace Voice?

Dine optagelser og feedback er private og under din kontrol. Dine optagelser deles kun, hvis du vælger at dele dem, og ellers er feedbacken kun tilgængelig for dig. Du kan til enhver tid slette optagelser og feedback, så du altid bevarer fuld ejerskab over dine data.

13. Hvordan understøtter Teacherspace Voice lærerens udvikling?

Ved at tilbyde tidskodede styrker, og tidsbesparende forslag til forberedelsen hjælper Teacherspace Voice lærere med at opbygge selvtillid, forbedre deres undervisningspraksis og udvikle sig på en tryg og sikker måde.

Besvarede dette dit spørgsmål?